Blog Image

blog-seniorklubben

Brug af bloggen

På bloggen finder du de seneste nyheder fra bestyrelsen, det kan være arrangementer, beretninger fra ture, mærkedage og Siemens nyheder, f.eks. direktionens nyhedsbrev.

Tilbage til Seniorklubben

Efterårsudflugt 2022, Københavns Rådhus

Beretninger Posted on Fri, October 14, 2022 10:49:50

Den 21/9 kunne klubbens medlemmer med ledsager deltage i en lærerig rundvisning på Københavns Rådhus.
Rådhuserer fra 1905, og er bygget af arkitekt Martin Nyrop med rådhuset i Siena som forbillede.
Han har selv tegnet hver eneste detalje, og alt emmer af symbolik.
Dagen sluttede med frokost på Restaurant 1733 nær Rådhuset.



Forårsudflugt, Esrum Kloster

Beretninger Posted on Wed, September 29, 2021 11:27:40

Beretning fra turen til Esrum Kloster 7.09.2021

Siemens Seniorklub havde sin første udflugt efter en lang Corona pause. Det var klubbens forårsudflugt med et besøg og rundvisning på Esrum Kloster – en fantastisk dag med et længe ventet gensyn med gamle kolleger og et lærerigt besøg på et historisk sted.

Vi blev bl.a. introduceret til klostrets urtehave og dens lægeurter, og vi kunne på egen hånd besøge en udstilling i den gamle klosterbygning. Som sædvanligt sluttede vi med en lækker frokost i den tilhørende og smukt restaurerede møllebygning, før bussen kørte os tilbage til udgangspunktet hos Siemens i Ballerup.

Billeder fra turen



Rundvisning på Bjørn Wiinblads hus

Beretninger Posted on Tue, March 17, 2020 09:49:52

Rundvisning på Bjørn Wiinblads hus i Lyngby den 10. marts 2020 med efterfølgende frokost på Nybro Kro

Bjørn Wiinblads spisestue

Trods afbud i sidste øjeblik fra 3 deltagere og gråvejr med regn og blæst mødte 18 tilmeldte op med godt humør, og vi hilste på hinanden uden kys og kram på grund af Corona-virussen. René Schultz, vores rundviser, tog os imod med en kurv fuld med overtrækssutter og hilste os velkommen. Han førte os igennem det ”Blå Hus” med de utrolige kunstskatte, som Bjørn Wiinblad samlede igennem hans liv (1918 – 2006) og med den samme indretning, da Wiinblad levede og arbejdede i huset. Han fortalte om Bjørn Wiinblads liv som kunstner og privatmenneske.

At besøge Wiinblads hus i Lyngby er som at træde ind i Aladdins hule. Her er ikke meget dansk minimalisme, men derimod et hav af antikke møbler, polstrede sofaer, bjerge af bøger og vidunderlig kunst. Man kan mærke at her har boet en mand der elskede livet og som nød at dele sit hjem med venner og familie. Man føler sig velkommen i Det Blå Hus, og man må tage sig selv i at tænke misundeligt på de mange mennesker, der nåede at opleve Wiinblad som glad vært ved et af hans fine selskaber.

Takket være Rosendahl Design Group er der igen kommet liv i Wiinblads designunivers. Under navnet Bjørn Wiinblad Denmark har Rosendahl købt rettighederne til Bjørn Wiinblads produkter, og i løbet af de seneste år er der kommet en lind strøm af skåle, kopper, lysestager og bakker, der alle er dekoreret med Wiinblads fantastiske figurer.

Da Wiinblad døde i 2006, var interessen for hans ting på et lavpunkt, men i dag er det som om, vi igen har opdaget hans univers. Da Arken i 2015 udstillede hans keramik, teaterkostumer, plakater og store gobeliner, strømmede mange tusinde mennesker til kunstmuseet Arken i Ishøj. For efter at vi i en periode følte os helt forstoppede med Wiinblads mange ting, er vi langsomt ved at noget af hans keramik er helt fantastisk.

    Et af de nyeste Rosendahl-produkter i en ny mørkegrøn farve

Efter rundvisningen mødtes vi kl. 13.00 på Nybro Kro i Lyngby og nød Kroens Planke (3 uspecificedrede smørrebrød) ved hyggelig snak og samvær.

Billeder fra turen



Beretning fra besøget på Politimuseet

Beretninger Posted on Fri, September 20, 2019 15:56:22

Så kan vi berette fra endnu et vellykket arrangement! Besøget på Politimuseet den 19.09.2028 var en 2 timers rundvisning ved en forrygende dygtig og underholdende guide, Ole. Ole har været ansat på stedet og var utroligt vidende om både politiets historie og udvikling, lige fra udnævnelsen af Danmarks første politimester i 1682 Claus Rasch til i dagens politi.

Ole underholdt os i 2 timer om de første poilitfolks usle vilkår, hvordan disse vilkår og politiets opgaver gradvis ændrede sig i takt med samfundets udvikling til dagens veludstyrede og velorganiserede politistyrke.  Han fortalte om skelsættende begivenheder som bl.a. kampen mod bz’erne i 1980’erne og den første terroraktion i Danmark, da filminstruktør Finn Nørgaard blev dræbt den 14.02.2015 og hvordan disse begivenheder havde betydning for politiets uddannelse og udrustning.

Vores guide Ole sluttede af med nogle historier om kendte storforbydere, bl.a. udbryderkongen Carl August Lorenzen og morderne Peter Lundin og Naum Conevski .

Vi sluttede af med en lækker frokost på Café 22 på Sortedams Dossering 21, inden vi gik hver til sit i det pragtfulde vejr.

Gisela Klarmeyer

Billeder fra turen



Beretning fra skovturen 2019

Beretninger Posted on Fri, May 24, 2019 17:55:52

Årets skovtur gik til Frederikssundområdet.

Vi mødtes foran Siemens i Ballerup kl. 9.45, hvor bussen ventede på os.
Vi kørte direkte til parkeringspladsen ved Jægerspris Slot. Der var indregnet en ½ times pause, hvor vi fik serveret lidt drikkevarer, mens vi fik hilst på hinanden.


Første punkt var en omvisning på Jægerspris Slots Museum.
Kong Frederik VII købte slottet i 1854 på Louise Danners fødselsdag, og det fungerede som kongens private bolig og siden som enkesæde for grevinde Danner.
Vi blev delt op i to grupper og fik et godt indblik i parrets liv på slottet og grevindens senere arbejde for at skabe Børnehjemmet Danners Børn til gavn for fattige og efterladte piger. Målet var at uddanne dem til dygtige tjenestepiger. I 1886 boede der 338 piger på slottet. Der er i dag stadig børnehjem på slottet, men nu også for drenge.
Vi fik set kongens og grevindens mindestuer, audienssalen, arbejdsværelserne, pibe- og våbensamlingerne og fik fortalt meget om livet på slottet og om pigernes liv.

Efter denne rundvisning kørte vi til havnen i Frederikssund, hvor der ventede os et lækkert koldt bord på restaurant Toldboden med en smuk udsigt til havnen. Der blev serveret vand, øl, vin og snaps efter eget valg til maden. Der var afsat 1½ time, vi nåede kun lige at få kaffen, inden vi måtte afsted til næste programpunkt.

Bussen kørte os derefter det korte stykke til J.F. Willumsens Museum. Her blev vi igen delt op i to hold.


Willumsen havde store planer for sit museum, men først i 1957 lykkedes det at få accept fra Frederikssund. Han døde i 1958 i Cannes og nåede ikke at se det færdige museum. I 2005 udvidedes museet med en tilbygning, så det i dag er næsten 3 gange så stort.

Vi fik set hans hovedværker. Det Store Relief, Badende Børn på Skagen strand, Kongesønnens Bryllup m.v. Museet har en meget omfattende samling stående i depot, som vises på skift.

Efter omvisningen var vi godt trætte oven på de mange informationer og den gode frokost.

Vi fik et godt indblik i Frederikssunds seværdigheder.
Bussen kørte os direkte hjem til Siemens i Ballerup.

Billeder fra turen



Nordisk Film, Olsen-Banden

Beretninger Posted on Fri, April 12, 2019 09:52:48

Beretning fra forårsturen til Nordisk Film, Olsen-Banden


Der var 42 tilmeldte til årets forårstur, som gik til Nordisk Film i Valby med efterfølgende frokost på Hotel Fy og Bi.

Tirsdag, den 12. marts 2019 mellem kl. 10.30 og 11.00 var vi så – med et par sygdomsafbud – ca. 40 personer, som mødtes foran porten til Nordisk Film på Mosedalvej i Valby.
Snakken gik med det samme livligt blandt alle trods det noget grå og kolde vejr. Der var intet venterum, så vi var henvist til at stå foran porten indtil kl. blev 11.00, og vi blev lukket ind.

Der kom 2 rundvisere, og vi blev således delt op i to hold. Vi skulle se jubilæumsudstillingen med Olsen Banden, og det ene hold startede med at se nogle filmklip fra forskellige Olsen Banden Film, men også fra nogle af Slå Først Frede filmene, som egentlig dannede baggrund for de senere Olsen Banden film.

Det andet hold startede i selve udstillingen, og der var nok at se på og høre om. Det var to meget dedikerede og med deres egne ord nørdede rundvisere, som berettede om hele historien bag filmene, om skuespillerne og også om Bahs og Balling, som stod bag filmene.
Det hele varede ca. 1 ½ time og sluttede i butikken, hvor man kunne købe diverse Olsen Banden relaterede ting.

Derefter gik turen til restaurant Fy og Bi på Valby Langgade, en lille gåtur på ca. 10 min., hvor frokosten skulle indtages, 2 stk. smørrebrød, hønsesalat og roastbeef, med en øl eller vand. Dejligt at komme ind i varmen igen, og vi havde et lokale for os selv på 1. sal, så snakken gik ganske uhindret igen. Efter godt 1 ½ times tid brød vi op og gik hver til sit efter nogle dejlige timers samvær.

Med venlig hilsen

På bestyrelsens vegne
Anne-Marie Kristensen

Se billederne



Beretning fra efterårsturen til Eremitageslottet

Beretninger Posted on Sun, September 23, 2018 14:04:18

Beretning fra Siemens Seniorklubs tur til
Eremitageslottet 19.09.2018.

Vi var 29
personer fra Siemens Seniorklub, der samledes foran slottet i et strålende
eftersommer vejr.

Hurtigt
fik vi en hyggelig snak foran Søren Thomsens bil, da han havde arrangeret
forfriskninger for os. Vi nød forfriskningerne og snakken i ventetiden inden vi
gik til slottet opdelt i to hold og fik vores interessante omvisninger. Du kan
finde billeder fra arrangementet på hjemmesiden sieklub.dk.
http://fotos-seniorklubben.sieklub.dk/#!album-82

Eremitageslottet (ofte blot Eremitagen) er et kongeligt lystslot i Jægersborg
Dyrehave
nord for København,
beliggende på det højeste punkt på Eremitagesletten.
Slottet blev opført af arkitekten Lauritz de Thurah
fra 1734 til 1736 for Kong Christian 6. som et
sted, hvor kongen under sine parforcejagter kunne
holde taffel.

Eremitageslottet
ejes i dag af staten og er stillet til rådighed for kongehuset. Det
anvendes således af dronningen
og den kongelige familie
til kongejagter
og i forbindelse med den årlige Hubertusjagt.

Eremitagen har aldrig været tænkt til residens, men blot som
et sted hvor kongen under sine parforcejagter kunne tage
ophold og holde taffel.
I både det nuværende slot og forgængeren fandtes der tidligere en
“taffelmaskine”, der kunne hejse det dækkede bord op fra kælderen til
spisesalen, således at kongen og hans gæster kunne indtage middagen uden
tjenere, eller “en ermitage”
(i ensomhed), deraf navnet på slottet.

1700-tallet
Området omkring slottet var blevet indhegnet af Christian 5. som
Jægerborg Dyrehave, så han kunne drive jagt i området. Indhegningen medførte,
at befolkningen i området blev tvangsforflyttet. Blandt andet blev landsbyen Stokkerup
nedlagt, så der i dag kun er byens gadekær tilbage neden for slottet.

Før Eremitageslottet blev bygget var det meningen, at
arkitekten Lauritz de Thurah skulle have restaureret forgængeren, Hubertushuset. Det
var opført i 1694 af Ole Rømer og arkitekt Hans van Steenwinckel 3. på tomten fra en af de nedlagte gårde i Stokkerup og
blev brugt af Christian 5. under hans parforcejagter. Imidlertidig fandt de
Thurah, at slottet i 1734 var så medtaget, at han udførte tegninger til et nyt
jagtslot og fik dem godkendt. Slottet blev opført 173436 under Christian
6
.

Navnet fik slottet fra den
taffelmaskine, som snedkermester Johan Jeremias Reusse opsatte i 1736. Den
gjorde det muligt at spise “en eremitage”, dvs. alene, uden tjeneres
nærværelse. De Thurah indrettede rummene i senbarok stil især præget af østrigsk mode. Spisesalen har indfældede spejlstykker i
loftet, pilastre
væggene og er holdt i mørke, brunlige toner. Hovedtrapperummet er beklædt med
håndmalede danske fliser i samme stil, som findes i Holland. At moden allerede var ved at skifte, vidner et
hjørneværelse om. Det er et af de tidligste rokokointeriører i Danmark og muligvis udført af Nicolai Eigtved – manden,
hvis karriere snart skulle få fart på bekostning af de Thurahs.
1800-tallet

Som kronprins gik og red Frederik VI ret ofte på
jagt i Dyrehaven, som
regel sammen med den unge prins Christian Frederik, den senere Christian VIII, og
slottet var ofte rammen om disse jagter. Imidlertid satte englændernes invasion og
belejring af København
en stopper for festlighederne. Belejrerne tog for sig både af Dyrehavens hjorte og skoven, ligesom
slottet ofte husede de ubudne gæster.

Da Christian VIII i 1839 bliver konge, genoptages
jagterne, og Eremitagen bliver i denne forbindelse atter brugt til
selskabelighed. Som noget nyt i tiden bliver slottet centrum for store
forsamlinger og møder.

1900-tallet

Taget var renoveret med blik, som allerede i begyndelsen af 1900-tallet var tæret, og
i 191415 blev taget omlagt, denne gang
med kobber. Ingen ved
hvilket materiale det oprindeligt var udført i, men pga. bygningens udsatte
position mht. vejrliget var kobber den bedste løsning.

Da Christian
10.
blev konge i 1912, kom
der igen liv i Eremitageslottet med jagtfrokoster. Fra den tid findes også
mange fotos af opstillede jagtselskaber. Siden har både Frederik 9. og prins Henrik
fortsat traditionen med jagter. Slottet gennemgik en større renovering i 197691, og i 20102013 blev interiøret
gennemrenoveret til sin “oprindelige pragt”.

Efter rundvisningerne var det tid til frokost på restaurant
Peter Liep’s Hus. Nogle tog bilen andre gik den dejlige tur gennem dyrehaven.
Dejlig og hyggelig frokost, som afsluttede en spændende og solbeskinnet dag.

Steen Rehøj

Med dejlig hjælp fra Wikipidia 🙂



Sorø Akademi

Beretninger Posted on Mon, May 14, 2018 11:55:40

Skovturen til Sorø Akademi 08.05.2018

Som sædvanligt mødtes Siemens Seniorklubbens medlemmer og øvrige Siemens pensionister, der havde meldt sig til den årlige skovtur den 8. maj, foran hovedindgangen hos Siemens i Ballerup. Busafgang var kl. 9.45, og målet var Sorø, hvor der ventede en rundvisning på Sorø Akademi, frokost på Postgården og en sejltur med Lille Claus på Sorø sø. Der var bestilt solskin, og det blev det mest fantastiske sommervejr – ikke nogen dårlig forudsætning for dagens program!

I Sorø blev vi sat af i nærheden af Sorø Klosterkirke, hvor vi skulle mødes med en af Sorø Akademis lektorer. Aftalt var en rundvisning på Akademiet på 1 ¼ time. Det blev nu mest til en rundvisning i kirken og meget lidt Akademi, men uden klosterkirke intet Akademi, så det havde nok sin berettigelse. Kirken er Danmarks 3. største, blev bygget af Skjalm Hvides sønner og går tilbage til 1140. Kirken og klosteret lå på denne tid isoleret på en ø.
Sådan var det ikke mere, da Akademiet kom til i 1580, hvor Frederik d. II. flyttede den kongelige skole fra Frederiksborg Slot til Sorø. Vi nåede at se skolens smukke festsal og hilse på nogle forbiilende elever. Elevskaren består i dag dels af kostelever, dels af unge fra Sorø og omegn. Skolen er i øvrigt i dag den eneste statsskole i Danmark.

Efter denne rundvisning ventede der en frokost på Postgården. Den bestod af en udmærket lille buffet, øl og sodavand stod på bordene, vinen, som nogle foretrak, lod vente på sig, men det endte vist med, at alle fik, hvad de ønskede.

Bussen kørte os derfra til Kongebroen til dagens sidste programpunkt – 1 times sejlads på Sorø sø med Lille Claus. Skipperen berettede under turen om fuglelivet på søen samt om søens og de omkring liggende bygningers og deres beboeres historie.

Således blevet klogere på de vigtigste seværdigheder i Sorø, startede vi kl. 15.45 hjemturen og nåede tilbage til Ballerup i godt humør og tilfredse med dagens oplevelser.

Se billeder fra skovturen



Next »