Så kan vi berette fra endnu et vellykket arrangement! Besøget på Politimuseet den 19.09.2028 var en 2 timers rundvisning ved en forrygende dygtig og underholdende guide, Ole. Ole har været ansat på stedet og var utroligt vidende om både politiets historie og udvikling, lige fra udnævnelsen af Danmarks første politimester i 1682 Claus Rasch til i dagens politi.
Ole underholdt os i 2 timer om de første poilitfolks usle vilkår, hvordan disse vilkår og politiets opgaver gradvis ændrede sig i takt med samfundets udvikling til dagens veludstyrede og velorganiserede politistyrke. Han fortalte om skelsættende begivenheder som bl.a. kampen mod bz’erne i 1980’erne og den første terroraktion i Danmark, da filminstruktør Finn Nørgaard blev dræbt den 14.02.2015 og hvordan disse begivenheder havde betydning for politiets uddannelse og udrustning.
Vores guide Ole sluttede af med nogle historier om kendte storforbydere, bl.a. udbryderkongen Carl August Lorenzen og morderne Peter Lundin og Naum Conevski .
Vi sluttede af med en lækker frokost på Café 22 på Sortedams Dossering 21, inden vi gik hver til sit i det pragtfulde vejr.
Gisela Klarmeyer