Havnerundfart ”Grand
Tour of Copenhagen” med efterfølgende frokost på Restaurant Told & Snaps,
Toldbodgade 2, den 19. september 2017


Vejrguderne
havde i dagene inden ikke vist tegn på gode udsigter, men tirsdag morgen
skinnede solen fra en blå himmel, og det fremmede glæden til vores udflugt til
København med havnerundfarten.

Vi mødtes
ved mindeankeret i Nyhavn, alle var i godt humør. Niels E. Nielsen og frue fik
en lidt stresset biltur fra Næstved, da de ventede 1½ time i bilkø på grund af
et trafikuheld og var ikke sikker på, om de kunne nå mindeankeret inden afgang
kl. 11.00. Det gjorde de heldigvis i allersidste øjeblik!

Guiden fortalte
om seværdighederne og lidt om kongerigets historie, mens vi nød København fra
søsiden. Klubben serverede en lille forfriskning (et glas hvidvin, øl eller
sodavand).

Efter
havnerundfarten gik vi igennem det dejlige Nyhavn til Restaurant Told &
Snaps i Toldbodgade 2, hvor vi havde reserveret plads til 38 personer fra kl.
12.30. Vi sad lidt tæt, men der var hyggelig snak over restaurantens dejlige
smørrebrød, og der var også mulighed for at prøve restaurantens gode snapse for
egen regning.

Igen en udflugt
med gode oplevelser, samtaler med gamle kollegaer og mange kvikke bemærkninger
til hinanden.

Waltraud Hansen

Se billeder fra turen