Blog Image

blog-seniorklubben

Brug af bloggen

På bloggen finder du de seneste nyheder fra bestyrelsen, det kan være arrangementer, beretninger fra ture, mærkedage og Siemens nyheder, f.eks. direktionens nyhedsbrev.

Tilbage til Seniorklubben

Generalforsamling 2018

Forenings nyt Posted on Sat, January 12, 2019 10:43:11


Se billeder fra aftenen

Referat generalforsamling



Beretning fra efterårsturen til Eremitageslottet

Beretninger Posted on Sun, September 23, 2018 14:04:18

Beretning fra Siemens Seniorklubs tur til
Eremitageslottet 19.09.2018.

Vi var 29
personer fra Siemens Seniorklub, der samledes foran slottet i et strålende
eftersommer vejr.

Hurtigt
fik vi en hyggelig snak foran Søren Thomsens bil, da han havde arrangeret
forfriskninger for os. Vi nød forfriskningerne og snakken i ventetiden inden vi
gik til slottet opdelt i to hold og fik vores interessante omvisninger. Du kan
finde billeder fra arrangementet på hjemmesiden sieklub.dk.
http://fotos-seniorklubben.sieklub.dk/#!album-82

Eremitageslottet (ofte blot Eremitagen) er et kongeligt lystslot i Jægersborg
Dyrehave
nord for København,
beliggende på det højeste punkt på Eremitagesletten.
Slottet blev opført af arkitekten Lauritz de Thurah
fra 1734 til 1736 for Kong Christian 6. som et
sted, hvor kongen under sine parforcejagter kunne
holde taffel.

Eremitageslottet
ejes i dag af staten og er stillet til rådighed for kongehuset. Det
anvendes således af dronningen
og den kongelige familie
til kongejagter
og i forbindelse med den årlige Hubertusjagt.

Eremitagen har aldrig været tænkt til residens, men blot som
et sted hvor kongen under sine parforcejagter kunne tage
ophold og holde taffel.
I både det nuværende slot og forgængeren fandtes der tidligere en
“taffelmaskine”, der kunne hejse det dækkede bord op fra kælderen til
spisesalen, således at kongen og hans gæster kunne indtage middagen uden
tjenere, eller “en ermitage”
(i ensomhed), deraf navnet på slottet.

1700-tallet
Området omkring slottet var blevet indhegnet af Christian 5. som
Jægerborg Dyrehave, så han kunne drive jagt i området. Indhegningen medførte,
at befolkningen i området blev tvangsforflyttet. Blandt andet blev landsbyen Stokkerup
nedlagt, så der i dag kun er byens gadekær tilbage neden for slottet.

Før Eremitageslottet blev bygget var det meningen, at
arkitekten Lauritz de Thurah skulle have restaureret forgængeren, Hubertushuset. Det
var opført i 1694 af Ole Rømer og arkitekt Hans van Steenwinckel 3. på tomten fra en af de nedlagte gårde i Stokkerup og
blev brugt af Christian 5. under hans parforcejagter. Imidlertidig fandt de
Thurah, at slottet i 1734 var så medtaget, at han udførte tegninger til et nyt
jagtslot og fik dem godkendt. Slottet blev opført 173436 under Christian
6
.

Navnet fik slottet fra den
taffelmaskine, som snedkermester Johan Jeremias Reusse opsatte i 1736. Den
gjorde det muligt at spise “en eremitage”, dvs. alene, uden tjeneres
nærværelse. De Thurah indrettede rummene i senbarok stil især præget af østrigsk mode. Spisesalen har indfældede spejlstykker i
loftet, pilastre
væggene og er holdt i mørke, brunlige toner. Hovedtrapperummet er beklædt med
håndmalede danske fliser i samme stil, som findes i Holland. At moden allerede var ved at skifte, vidner et
hjørneværelse om. Det er et af de tidligste rokokointeriører i Danmark og muligvis udført af Nicolai Eigtved – manden,
hvis karriere snart skulle få fart på bekostning af de Thurahs.
1800-tallet

Som kronprins gik og red Frederik VI ret ofte på
jagt i Dyrehaven, som
regel sammen med den unge prins Christian Frederik, den senere Christian VIII, og
slottet var ofte rammen om disse jagter. Imidlertid satte englændernes invasion og
belejring af København
en stopper for festlighederne. Belejrerne tog for sig både af Dyrehavens hjorte og skoven, ligesom
slottet ofte husede de ubudne gæster.

Da Christian VIII i 1839 bliver konge, genoptages
jagterne, og Eremitagen bliver i denne forbindelse atter brugt til
selskabelighed. Som noget nyt i tiden bliver slottet centrum for store
forsamlinger og møder.

1900-tallet

Taget var renoveret med blik, som allerede i begyndelsen af 1900-tallet var tæret, og
i 191415 blev taget omlagt, denne gang
med kobber. Ingen ved
hvilket materiale det oprindeligt var udført i, men pga. bygningens udsatte
position mht. vejrliget var kobber den bedste løsning.

Da Christian
10.
blev konge i 1912, kom
der igen liv i Eremitageslottet med jagtfrokoster. Fra den tid findes også
mange fotos af opstillede jagtselskaber. Siden har både Frederik 9. og prins Henrik
fortsat traditionen med jagter. Slottet gennemgik en større renovering i 197691, og i 20102013 blev interiøret
gennemrenoveret til sin “oprindelige pragt”.

Efter rundvisningerne var det tid til frokost på restaurant
Peter Liep’s Hus. Nogle tog bilen andre gik den dejlige tur gennem dyrehaven.
Dejlig og hyggelig frokost, som afsluttede en spændende og solbeskinnet dag.

Steen Rehøj

Med dejlig hjælp fra Wikipidia 🙂



Sorø Akademi

Beretninger Posted on Mon, May 14, 2018 11:55:40

Skovturen til Sorø Akademi 08.05.2018

Som sædvanligt mødtes Siemens Seniorklubbens medlemmer og øvrige Siemens pensionister, der havde meldt sig til den årlige skovtur den 8. maj, foran hovedindgangen hos Siemens i Ballerup. Busafgang var kl. 9.45, og målet var Sorø, hvor der ventede en rundvisning på Sorø Akademi, frokost på Postgården og en sejltur med Lille Claus på Sorø sø. Der var bestilt solskin, og det blev det mest fantastiske sommervejr – ikke nogen dårlig forudsætning for dagens program!

I Sorø blev vi sat af i nærheden af Sorø Klosterkirke, hvor vi skulle mødes med en af Sorø Akademis lektorer. Aftalt var en rundvisning på Akademiet på 1 ¼ time. Det blev nu mest til en rundvisning i kirken og meget lidt Akademi, men uden klosterkirke intet Akademi, så det havde nok sin berettigelse. Kirken er Danmarks 3. største, blev bygget af Skjalm Hvides sønner og går tilbage til 1140. Kirken og klosteret lå på denne tid isoleret på en ø.
Sådan var det ikke mere, da Akademiet kom til i 1580, hvor Frederik d. II. flyttede den kongelige skole fra Frederiksborg Slot til Sorø. Vi nåede at se skolens smukke festsal og hilse på nogle forbiilende elever. Elevskaren består i dag dels af kostelever, dels af unge fra Sorø og omegn. Skolen er i øvrigt i dag den eneste statsskole i Danmark.

Efter denne rundvisning ventede der en frokost på Postgården. Den bestod af en udmærket lille buffet, øl og sodavand stod på bordene, vinen, som nogle foretrak, lod vente på sig, men det endte vist med, at alle fik, hvad de ønskede.

Bussen kørte os derfra til Kongebroen til dagens sidste programpunkt – 1 times sejlads på Sorø sø med Lille Claus. Skipperen berettede under turen om fuglelivet på søen samt om søens og de omkring liggende bygningers og deres beboeres historie.

Således blevet klogere på de vigtigste seværdigheder i Sorø, startede vi kl. 15.45 hjemturen og nåede tilbage til Ballerup i godt humør og tilfredse med dagens oplevelser.

Se billeder fra skovturen



Rundvisning på Rosenborg slot

Beretninger Posted on Tue, March 20, 2018 10:15:40

Forårsudflugt i Siemens Seniorklub til Rosenborg Slot 13.03.2018


Seniorklubben havde tirsdag den 13.03.18 inviteret til en lille forårsudflugt til København.

Invitationen lød på museumsbesøg med efterfølgende frokost, og ligesom med udflugterne sidste år, var denne udflugt for egen regning bortset fra rundvisningen og entreen til museet.
Udflugten gik til Rosenborg Slot i København, og der var tilmeldt 35 personer, som imidlertid i de sidste par dage op til datoen blev reduceret til 33.
Mødetidspunktet var kl. 10.45, og da vejret ikke rigtig i år følger kalenderen, som siger forår, blev vi alle lidt kolde inden starten for rundvisningen, for det var en bitterlig kold morgen.

Kl. 11.20 og kl. 11.30 skulle vore 2 rundvisninger starte, og vi blev derfor delt op i 2 hold, som hver især fik en rundvisning på det fantastiske slot med Kongernes Samling i kronologisk rækkefølge, riddersalen og til sidst skatkammeret med kronjuvelerne.

Det 400 år gamle renæssanceslot blev bygget af Christian 4., der med sin farverige personlighed satte et stærkt aftryk på Danmarkshistorien. Christian 4. var meget glad for at opholde sig på Rosenborg, som hurtigt blev hans yndlingsslot og rammen om mange vigtige begivenheder.

I dag kan besøgende rejse tilbage i tid og fornemme det kongelige liv til hverdag og fest gennem Christian 4.s og hans efterkommeres ejendele. Stuer og sale vidner om pomp og pragt, men også om særheder, hemmeligheder og et verdenssyn, der på nogle måder minder om vores – og på andre ligger milevidt fra.

De danske kronjuveler er resultatet af generationer af dronningers og en enkelt prinsesses store interesse for smykker og ædelstene.

Kronjuvelernes historie starter med Christian 6.s dronning, Sophie Magdalene. Hun var blevet enke i 1746 og regnede med snart at skulle dø af sorg. Derfor skrev hun sit testamente, hvori hun bestemte, at hendes smykker ikke skulle gives til en bestemt person, men altid være ”ved kronen”. På den måde ville der altid være pragtsmykker til rådighed for den til enhver tid siddende dronning. Smykkerne har været anvendt og ombygget i forhold til tidens krav, og nogle dronninger brugte dem ret meget, andre næsten ikke.

Frederik 8.s dronning, Lovisa, interesserede sig meget for kronjuvelerne og definerede hvilke smykker, der var kronjuveler og lagde nogle af sine egne smykker til. De smykker, hun supplerede med, er udstillet på Amalienborg. På Rosenborg findes der fire smykkesæt, der betegnes kronjuveler. De har alle fået deres nuværende form ved Christian 8.s dronning, Caroline Amalie, som fik dem redesignet i 1840’erne, men flere af stenene er langt ældre.

Kronjuvelerne må kun anvendes af Dronningen og kun inden for rigets grænser. De er typisk i brug et par gange om året. Der bæres altid kronjuveler ved Nytårskuren, og ellers kan det være ved statsbesøg, særlige begivenheder i familien eller lignende. Fx blev de store perler og rubinerne, smaragdsættet og brillantsættet alle båret i forbindelse med Kronprinsparrets bryllup i 2004.

Efter godt en times rundvisning begav vi os afsted til restaurant Under Uret på Sølvtorvet, hvor frokosten skulle indtages kl. 13.00.

Da alle var ankommet til restauranten, blev der bestilt øl og vand, humøret var højt, og snakken gik ganske ubesværet, og efter et lille stykke tid ankom de 2 forudbestilte frokostanretninger, som blev spist med god appetit.

Efter nogle timers hyggeligt samvær blev der almindeligt opbrud, og man begav sig lidt efter lidt ud i det kolde og stadig ikke helt fine forårsvejr for at påbegynde hjemturen.

På bestyrelsens vegne
Anne-Marie Kristensen

Se billeder fra turen



Generalforsamlingen 2017

Forenings nyt Posted on Tue, November 14, 2017 12:20:30

Se billeder fra aftenen

Referat generalforsamling



Havnerundfart og frokost på Restaurant Told & Snaps

Beretninger Posted on Fri, October 06, 2017 15:36:43

Havnerundfart ”Grand
Tour of Copenhagen” med efterfølgende frokost på Restaurant Told & Snaps,
Toldbodgade 2, den 19. september 2017


Vejrguderne
havde i dagene inden ikke vist tegn på gode udsigter, men tirsdag morgen
skinnede solen fra en blå himmel, og det fremmede glæden til vores udflugt til
København med havnerundfarten.

Vi mødtes
ved mindeankeret i Nyhavn, alle var i godt humør. Niels E. Nielsen og frue fik
en lidt stresset biltur fra Næstved, da de ventede 1½ time i bilkø på grund af
et trafikuheld og var ikke sikker på, om de kunne nå mindeankeret inden afgang
kl. 11.00. Det gjorde de heldigvis i allersidste øjeblik!

Guiden fortalte
om seværdighederne og lidt om kongerigets historie, mens vi nød København fra
søsiden. Klubben serverede en lille forfriskning (et glas hvidvin, øl eller
sodavand).

Efter
havnerundfarten gik vi igennem det dejlige Nyhavn til Restaurant Told &
Snaps i Toldbodgade 2, hvor vi havde reserveret plads til 38 personer fra kl.
12.30. Vi sad lidt tæt, men der var hyggelig snak over restaurantens dejlige
smørrebrød, og der var også mulighed for at prøve restaurantens gode snapse for
egen regning.

Igen en udflugt
med gode oplevelser, samtaler med gamle kollegaer og mange kvikke bemærkninger
til hinanden.

Waltraud Hansen

Se billeder fra turen



Beretning fra skovturen 2017

Beretninger Posted on Fri, August 18, 2017 13:19:57

Siemens Seniorklub Maj 2017
Søfartsmuseet Helsingør

Den årlige skovtur for Siemens Seniorklubbens medlemmer og øvrige Siemens pensionister fandt sted den 9. maj 2017, og målet var Søfartsmuseet i Helsingør.

Ifølge den nye tilskudsaftale med Siemens A/S betalte ikke-medlemmer for første gang for deltagelse i turen, og det var glædeligt at se, at der alligevel var en del, der valgte at deltage under de nye betingelser.

Turen startede som sædvanligt hos Siemens i Ballerup kl. 9.30, hvor de fremmødte blev hentet i bus, og kl. 11.00 blev vi mødt ved Søfartsmuseet af 2 guider, der viste os rundt i den spektakulære bygning og museets samling. Museet ligger lige ved Kronborg og er tegnet af Bjarne Ingels, som bl.a. er kendt som arkitekt af Oslo operaen. Museet er bygget over Helsingør Skibsværts gamle dok og ligger under jorden, hvilket giver en speciel atmosfære. Museets maritime samling viser bl.a. historien om Danmark som førende søfartsnation, som de 2 guider formåede at give et levende og interessant indblik i.

Efter rundvisningen gik turen videre til Rungsted Kro, hvor der var dækket bord på 1. sal med udsigt til Øresund. Som sædvanligt hyggede man sig godt under frokosten, som bestod af en ”gammeldags” servering, og hyggesnakken fortsatte på busturen tilbage til Ballerup. Ca. kl. 16.00 endte årets skovtur efter en dag med gode og spændende oplevelser og dejligt samvær.

Se billeder fra turen



Forårsudflugt i Siemens Seniorklub 07.03.2017 til Davids Samling

Beretninger Posted on Fri, March 17, 2017 10:35:42


Seniorklubben havde tirsdag den 07.03.17 inviteret til en lille forårsudflugt til København.

Invitationen lød på museumsbesøg med efterfølgende frokost, og ligesom med udflugten i efteråret 2016 til Konventum i Helsingør, var denne udflugt for egen regning bortset fra rundvisningen på museet.

Udflugten gik til Davids Samling på Kronprinsessegade 30 i København, og der var tilmeldt 30 personer.
Mødetidspunktet var kl. 10.30, og alle skyndte sig ind i varmen på museet, for det var en bitterlig kold morgen.

Kl. 10.45 kom vores 2 rundvisere, og vi blev delt op i 2 hold, som hver især fik en rundvisning gennem det fantastisk flotte museums samlinger med malerier, porcelæn, sølv- og guldgenstande og på 4. sal den islamiske samling.

Davids Samling er centralt placeret i det historiske København, tæt på Kongens Have. Museet har til huse i den ejendom, som stifteren, højesteretssagfører C.L. David selv beboede, samt i en senere erhvervet naboejendom, begge fra det 19. århundredes begyndelse. Bygningerne har i 2005-2009 gennemgået en omfattende renovering og fremstår som et fuldt tidssvarende museum med respekt for den historiske arv.

I 1945 besluttede højesteretssagfører C.L. David at bevare sine samlinger for eftertiden i form af et offentligt tilgængeligt museum, drevet af en selvejende fond – C.L. Davids Fond og Samling. Siden Davids død i 1960 er bestanden af kunstværker blevet forøget væsentligt – www.davidmus.dk.

Efter godt en times rundvisning var der lidt tid på egen hånd, og nogen benyttede lejligheden til lige at se lidt mere på museets samlinger, mens andre begav sig af sted til restaurant Jacobsen på Kultorvet, hvor frokosten skulle indtages kl. 13.00.
Da alle var ankommet til restauranten, blev der bestilt øl og vand, humøret var højt, og snakken gik ganske ubesværet, og efter et lille stykke tid ankom de 3 stk. forudbestilte smørrebrød, som blev spist med god appetit.

Efter et par timers hyggeligt samvær blev der almindeligt opbrud, og man begav sig lidt efter lidt ud i det nu fantastiske solskinsvejr for at påbegynde hjemturen.

På bestyrelsens vegne
Anne-Marie Kristensen

Se fotos fra udflugten



« PreviousNext »